Du er her

Besøg af beboere på Plejecenter Ortved

På denne side kan du læse om retningslinjerne for udendørsbesøg på Plejecenter Ortved.

Så bliver der langt om længe åbnet op for udendørs besøg på plejecentrene. Der vil selvfølgelig være visse forbehold, og besøgene vil blive tilrettelagt for at forhindre smitte og passe på beboerne. På Plejecenter Ortved har vi fået opstillet udendørstelte til besøgene.

Sådan foregår udendørs besøg

  • 2 haveborde er sat sammen, så I sidder med den anbefalede afstand
  • Der er plexiglas mellem jer
  • Der er to stole til pårørende
  • Der er opsat spritdispenser som skal benyttes + en skraldespand
  • Ved hvert besøg er der kaffe, kage og engangsservice til de pårørende
  • I skal selv tage et tæppe med, hvis det ikke er sol og sommer
  • Vi sørger for, at alle beboere kan holde varmen under besøget.

Sådan besøger du din pårørende

Hvis du gerne vil besøge din pårørende på Plejecenter Ortved, skal du ringe og aftale en besøgstid. Du kan ringe til:

Souschef Hanne Bøje, tlf.  2043 4722 eller Leder Marianne Micheelsen, tlf. 2752 2421

Besøgstiderne vil være mellem kl. 10.30 - 17.30 med pause fra kl. 12.00 – 13.30. Når du booker et besøg, har du 1 time med din pårørende.

Hvornår kan du ikke besøge din pårørende

I skal have været uden symptomer på sygdom (især ved luftvejssymptomer, men også mild forkølelse) i mindst 48 timer inden besøg. Læs om COVID-19 symptomer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, eller i "Til dig, der skal besøge en pårørende på et plejecenter" (digital folder)..

I tilfælde af at en borger får konstateret corona, vil hele afdelingen blive isoleret, og beboerne kan derved ikke få besøg udenfor. Besøgsforbuddet vil gælde, så længe der stadig foregår test af beboerne i afdelingen for at forebygge eventuel smitte.

Vi glæder os meget til at åbne op for udendørs besøg.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at imødekomme jeres ønsker til besøg, og at besøgene bliver en god oplevelse for alle.

Sidst opdateret

14.05.2020