Du er her

Bliv testet for COVID-19

Læs her, hvordan du kan blive testet for COVID-19.

Der anvendes to typer test i det offentlige testsystem  – PCR-test og hurtigtest – og i langt de fleste tilfælde kan begge testtyper anvendes. PCR-test bør dog altid anvendes, hvis du har symptomer på COVID-19 eller har været i nær kontakt med en smittet.

Det er en god idé at blive testet, hvis du møder fysisk op på din arbejdsplads eller uddannelsessted, hvis du skal være sammen med en person, der er i øget risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19, eller hvis du ikke kan undgå at være sammen med mange mennesker.

Find et testcenter nær dig.

PCT-test i Anlægspavillonen

Der er et testcenter med PCR-test i Anlægspavillonen ved Ringsted Sport Center. Er du nær kontakt, eller har du symptomer, skal du bruge testcenteret her.

Du skal bestille tid via coronaprover.dk.

Føler du dig så syg, at du har brug for at tale med en læge, eller har du symptomer, som du er bekymret over, skal du henvende dig til egen læge, der kan beslutte det videre forløb.

Kom tidligst 5 minutter før din tid i testcenteret, og husk mundbind, når du står i kø.

Testcenteret i Ringsted er et mindre teststed og har begrænsede åbningstider. Der findes større teststeder, der har udvidede åbningstider, i blandt andet Slagelse, Roskilde og Næstved.

Find testcenter.

Få hurtigtest tre steder i Ringsted Kommune

Er du ikke nær kontakt til en smittet, har du ikke symptomer, og er du over 6 år, kan du blive testet med hurtigtest. Du kan testes med hurtigtest tre steder i Ringsted Kommune.

Derudover kan du også lade dig teste ved to mindre teststeder i

  • Nordcenteret ved Benløseparken
  • Multisalen i Ahornhallen.

Se åbningstider hos Falck.

Ved test med hurtigtest i Ringsted Kongrescenter, Nordcenteret og Multisalen i Ahornhallen behøver du ikke at bestille tid, men kan bare møde op.

Hurtigtesten er en antigen-test og tages ved podning af næsen. Hurtigtesten viser, om du har coronavirus i kroppen her og nu. Du får typisk svar på 15 minutter.

Testcentrene drives af Falck for Danske Regioner.  

Læs mere om kviktest på Region Sjællands hjemmeside.

Åbningstider i testcentre med hurtigtest ændres fra den 13. juli

Fra den 13. juli ændres åbningstiderne i testcentrene for hurtigtest i Ringsted Kommune. Det skyldes et mindre behov for test i takt med, at flere og flere bliver vaccineret.

  • Testcenteret i Ringsted Kongrescenter udvider åbningstiderne en smule, så der er åbent alle dage kl. 06.00-23.30.
  • Testcenteret i Nordcenteret i Benløse har åbent mandag, onsdag, fredag og søndag kl. 09.00-19.00.
  • Testcenteret i Multisalen i Ahornhallen har åbent tirsdag, torsdag og lørdag kl. 09.00-19.00.

Testcenteret med PCR-test er stadig åbent i Anlægspavillonen alle hverdage kl. 08.00-1800.

Se de akutelle åbningstider og find et testcenter nær dig via coronasmitte.dk.

For virksomheder

Virksomheder, plejehjem, bosteder og skoler kan anmode om en af Region Sjællands mobile testenheder til Covid-19-test af borgere og ansatte.

​Regionen kører primært til institutioner og borgere,hvor det ikke er muligt for borgere at komme til testcentrene eller virksomheden er samfundskritisk med Covid-19 udbrud.

Anmod om mobil COVID-19-test hos Region Sjælland.

Mere information

Du kan læse mere om alle teststederne i Region Sjælland og finde gode råd og vejledninger om test på regionens hjemmeside www.regionsjaelland.dk.

Sidst opdateret

13.07.2021